Da min onkel døde, fik min mor lov til at få dette bord til mig. Jeg har desværre ikke nogen arvestykker fra mine bedsteforældre og derfor blev jeg ekstra glad og taknemlig, da min mor gav mit dette lille fine møbel.
Bordpladen var desværre fyldt med oliepletter og jeg var derfor nødt til at slive bordpladen ned og give det en klat maling. Farven blev en meget sart gul, som jeg synes passer godt til de mørke træ.
Oven over det lille sminkebord har jeg hængt tre billeder - det er grafiske billeder, som er fundet på bloggen Charmerende og de er gratis og til fri afbenyttelse - Dejligt med nogle gratis glæder!
Håber I får nydt det skønne forår - det gør jeg i fulde drag!
Viser opslag med etiketten Hjemme hos mig. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Hjemme hos mig. Vis alle opslag
tirsdag den 5. marts 2013
onsdag den 30. januar 2013
Endelig færdig..
Mandag blev dagen, hvor jeg skulle forsvare min bacheloropgave og heldigvis gik det rigtig godt. Derfor kan jeg nu kalde mig Professionsbachelor i International Handel og Markedsføring.
Det er skønt endelig at få sat et punktum efter at have arbejdet på opgaven i flere måneder og herefter læst op til forsvaret af opgaven. Af samme grund har der været lidt stille på bloggen efter at jeg fik vist mine julegaver frem. For det første har jeg ikke haft så god tid til at blogge, for det andet har der ikke været så meget spændende at blogge om.
Dog nåede jeg lige at få sat skik på hjemmet umiddelbart efter jeg afleverede bacheloren og inden det igen gik løs med at få læst op til forsvaret. I forbindelse med den omfattede oprydning og rengøring (Ja, det trængte helt vildt efter at have været forsømt længe) fik jeg taget nogle billeder af stuen på en dag hvor der var godt med lys og dem skal I da lige se :)
Vil på forhånd undskylde for total billedspam :)Men har du alligevel lyst til at se min stue, så læg specielt mærke til Hay sættekassen - den var en julegave fra mine søde svigerforældre.
| En lille billedvæg med skønne minder! |
| Skønt billede af Ollie, som jeg var så heldig at fange på det rette tidspunkt |
| Den højt ønskede sættekasse - nu med nogle af yndlingstingene herunder flere julegaver |
| Min arbejdspalds |
| Billederne er fra en rejse til Cuba |
tirsdag den 15. januar 2013
Julegaver #4
Sidste gave fra min familie var denne fine Mano kop fra Kähler og nå ja... en kuvert med penge, som jeg kunne bruge på lige hvad jeg havde lyst til under januarudsalget... og jeg har allerede været ude og bruge nogle af pengene, men det får I at se senere.
Jeg var helt overvældet juleaften, for jeg synes, at jeg havde fået utrolig mange fine (og dyre) gaver - og derudover penge til shopping. Og for at det ikke skal være løgn, så fik jeg endnu en gave, men den var ikke planlagt...
Min far havde købt en Ipad 3 til min mor, så heldige mig fik hendes gamle Ipad ... fuldstændig surrealistisk, når man tænker på alle de gaver jeg allerede havde fået!
Jeg var helt overvældet juleaften, for jeg synes, at jeg havde fået utrolig mange fine (og dyre) gaver - og derudover penge til shopping. Og for at det ikke skal være løgn, så fik jeg endnu en gave, men den var ikke planlagt...
Min far havde købt en Ipad 3 til min mor, så heldige mig fik hendes gamle Ipad ... fuldstændig surrealistisk, når man tænker på alle de gaver jeg allerede havde fået!
torsdag den 25. oktober 2012
Where to begin?
Ja, det er rigtigt! Det er uendelig lang tid siden jeg har lavet et indlæg på bloggen - der har bare været så meget og så røg motivationen sig lige en tur.
Først havde mine forældre sølvbryllup og det skulle jo fejres... Både på dagen og om lørdagen, ligesom der skulle dækkes borde og ryddes op. Så der gik nogle dage af ugen med dét. Men det var nogle skønne fester, som tog hårdt på kræfterne! :)
Umiddelbart efter blev jeg ramt af influenza, med snot og hoste i en hel uge, hvor jeg heller ikke magtede en masse kreativt...
Endelig blev jeg rask, men så fik jeg ekstra travlt i min praktik, fordi jeg havde haft så mange sygedage... Og nu er jeg så endelig ovenpå både fysisk og mentalt - Skønt!
I weekenden hyggede jeg med at beklæde et par æsker med noget af det tapet jeg købte for noget tid siden og jeg fik flyttet lidt om på tingene i mine reoler. Jeg synes tit det kan være svært at indrette de der Ikea-reoler, fordi det hurtigt kan komme til at se rodet eller proppet ud. Men indtil videre kommer det til at se ud som på billederne nedenfor.
Og så så jeg en dag én i blogland (kan selvfølgelig ikke huske hvem), som viste sin bogsamling frem og skrev noget i retningen af: "...og ja, jeg farvekoordinerer mine bøger, kald mig bare mærkelig!"
Men synes lige jeg ville pointere, at det gør jeg faktisk også! Jeg synes ikke det er mærkeligt - faktisk synes jeg det giver ro for øjet, når farverne er passer sammen :)
Jeg har også for læææænge siden fået ombetrukket den skammel jeg købte på bagagerumsmarked i sommer - jeg har bare ikke fået taget mig sammen til at tage billeder af den før nu.... Hvad synes I?
søndag den 30. september 2012
Alene hjemme...
I går eftermiddag kørte Martin mod Århus, hvor han skulle til 30 års fødselsdag - for mig betød det en aften alene hjemme!
Allerede om formiddagen gjorde jeg klar til en rigtig hyggelig aften i selskab med... ja, mig selv og Ollie. Jeg købte lidt blomster til hjemmet, lidt mere garn, lidt slik og det nye BoligLiv - og så skulle jeg ellers bare hygge mig med læsning, hækling, lørdagsunderholdning i fjerneren og også med et par pensler.
Hvad dét endte ud med, må I vente med at se til malingen er tørret og jeg er helt færdig med mit lille projekt, men et par billeder af min eftermiddag/aften skal I ikke snydes for!
Håber I har haft en god weekend!
Allerede om formiddagen gjorde jeg klar til en rigtig hyggelig aften i selskab med... ja, mig selv og Ollie. Jeg købte lidt blomster til hjemmet, lidt mere garn, lidt slik og det nye BoligLiv - og så skulle jeg ellers bare hygge mig med læsning, hækling, lørdagsunderholdning i fjerneren og også med et par pensler.
Hvad dét endte ud med, må I vente med at se til malingen er tørret og jeg er helt færdig med mit lille projekt, men et par billeder af min eftermiddag/aften skal I ikke snydes for!
Håber I har haft en god weekend!
søndag den 23. september 2012
Nyt garn
Weekenden har sået på afslapning og hygge... Dejligt med weekender, som ikke er proppet med alle mulige aftaler. I går fik jeg købt lidt nyt garn og er nu i gang med et nyt hækleprojekt. Det er nu dejligt at have noget i hænderne, når man alligevel driver den af foran fjernsynet :)
Lige om lidt kører vi ud til min familie og spiser hos dem. Det er længe siden vi sidst har været der, så jeg glæder mig meget til at hygge sammen med min dejlige familie.
Håber I har haft en god weekend! Det har jeg :)
torsdag den 20. september 2012
Solskin på en regnvejrsdag
Det har været en rigtig regnvejrsdag i dag.. Ikke kun pga vejret, men også fordi jeg har haft en lidt dårlig dag på arbejde med hovedpine og ømhed i nakke og skuldre... Og når man så ikke har det så godt, er det dejligt at man har en hund, som altid bliver glad når man kommer hjem til ham og som kan fornemme, når man har det skidt.
Min dejlige hund Ollie ligger sig altid ved siden af mig, hvis jeg har det dårligt- ligesom om han vil passe ekstra godt på én. Han nærvær gør altid, at jeg får det lidt bedre og hans søde ansigt sætter altid et smil på mine læber... Det er skønt at han er så trofast og kærlig - uanset hvilket humør jeg er i :)
Og så lige et par billeder fra da han var helt lille...
tirsdag den 18. september 2012
Arbejdspladsen
For nogle måneder siden viste jeg min lille arbejdsplads (eller hyggekrog!) frem og nu da der er sket lidt ændringer, tænkte jeg, at jeg ville vise den frem igen.
Før hængte der et billede over skrivebordet, men med tallerkenrækken til den anden side, blev det lidt for meget. Derfor fik billedet en anden plads, mens en lille hylde fik plads over skrivebordet.
Jeg har også fjernet printeren. Det er praktisk, at den er på skrivebordet, men det er ikke kønt, så den røg!
fredag den 14. september 2012
Weekend!
Hvilken måde at starte weekenden på!
Da jeg de sidste par dage har ventet med længsel på at der skulle komme en lille pakke til mig, tømte jeg postkassen som det første, da jeg kom hjem i dag.
Og BINGO! Der var en pakke fra Junette med 4 fine stykker stof :)Jeg har planer med stoffet i nederste venstre hjørne - resten måtte jeg bare eje, så jeg kunne få startet min stofsamling.
Rigtig god weekend til jer!
onsdag den 12. september 2012
Nogen der kan gætte...
...hvad jeg har gang i? Ja, det er ikke helt færdigt endnu, men der kommer billeder når det er færdigt :)
God onsdag til jer alle!
God onsdag til jer alle!
mandag den 10. september 2012
Loppefund til mit køkken
Sidste weekend købte jeg en gammel og rusten køkkenvægt. Ja, den en meget rusten, men jeg kunne altså ikke lade den stå, når jeg nu kunne få den til spotpris.
Jeg er helt vild med den fine mint-farve og jeg kan lige forestille mig hvor fin den har været fra ny. Den har fået plads i mit køkken hvor den pynter i det ene hjørne :)
Og ja, jeg fik lige lyst til at gennemgå hele køkkenet, selvom jeg bare lige skulle finde en plads til vægten, så nu har jeg lavet lidt om derude igen.
Abonner på:
Opslag (Atom)


