Viser opslag med etiketten Køkkenet. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Køkkenet. Vis alle opslag

fredag den 11. januar 2013

Julegaver #1

Jeg havde en skøn jul, med 3 dage som var "fredet" for opgaveskrivning og som i stedet skulle stå på hygge og familiebesøg. Og jeg fik nogle helt igennem fantastiske gaver og dem vil jeg vise frem her på bloggen lidt af gangen...

Af min familie fik jeg bl.a. disse to fine smørebrætter fra Ferm Living. Jeg er helt forelsket i farverne og de var et stort ønske :)

Af min kæreste fik jeg disse to fine keramikspøgelser. Faktisk stod de ikke på min ønskeseddel, men han så dem og mente at de lige var noget for mig - og hvor har han ret! Jeg elsker dem og desuden synes jeg det er fantastisk at han selv har valgt dem og ikke "bare" valgt noget på ønskeseddelen - Det gør dem ekstra særlige for mig.



mandag den 10. september 2012

Loppefund til mit køkken


Sidste weekend købte jeg en gammel og rusten køkkenvægt. Ja, den en meget rusten, men jeg kunne altså ikke lade den stå, når jeg nu kunne få den til spotpris. 

Jeg er helt vild med den fine mint-farve og jeg kan lige forestille mig hvor fin den har været fra ny. Den har fået plads i mit køkken hvor den pynter i det ene hjørne :)

Og ja, jeg fik lige lyst til at gennemgå hele køkkenet, selvom jeg bare lige skulle finde en plads til vægten, så nu har jeg lavet lidt om derude igen.





 











tirsdag den 31. juli 2012

Mano fra Kähler...



I fødselsdagsgave af mine svigerforældre fik jeg bl.a. penge, som jeg kunne bruge som jeg ville. Og fredag faldt jeg over nogle gode tilbud i Sinnerup. Mano kopper, skåle og tallerkener til bare 100 kr. pr. stk, så jeg købte lidt til at starte min samling med. Jeg er helt forelsker i farverne og glæder mig til at udvide med lidt flere kopper og tallerkener i andre farver!


 

mandag den 28. maj 2012

Mangel på energi!


... Ja, nu er det mere end en måned siden jeg lavede mit sidste indlæg. Jeg ville ønske jeg havde været bedre til at lave nogle indlæg til bloggen, men overskuddet har bare ikke været der...

Jeg har haft travlt lektier og opgaver og har brugt meget tid på at finde en praktikplads (hvilket stadig ikke er på plads endnu), så jeg har bare ikke haft tid og overskud til bloggen.

Men nu skal det være slut!

De sidste par dages dejlige vejr har givet mig lidt ny energi. Den vil de næste 3 uger blive brugt på brandingopgave og semesterprojekt - herefter skal jeg "bare" til en enkelt eksamen før jeg har ferie... Og jeg glæder mig helt vildt til at få sommerferie!!

I dag nåede jeg det jeg skulle i min branding opgave og jeg havde endda tid i overskud til at få sat lidt skik på køkkenet. Så benyttede jeg lige lejligheden til at få taget nogle billeder at mit køkken. Det er desværre ikke særlig stort, men til gengæld er det farverigt! 

Jeg håber jeg får blogget den nærmeste fremtid, jeg vil gøre mit bedste for at nå det!